Vedtægter |
Vedtægter for Frederiksberg uni-cykel klub.
§1 Navn og hjemstedStk. 1. Frederiksberg uni-cykel klub er en selvstændig forening, udøvende på Frederiksberg og hjemmehørende i Frederiksberg kommune. Stk. 2. Foreningen er medlem af DGI. Stk. 3. Frederiksberg uni-cykel klub forkortes FUK.
Formål Stk.1. Frederiksberg uni-cykel klub er en forening for alle med interesse for ethjulet cykling. Stk.2. Frederiksberg uni-cykel klub`s formål med det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde er med udgangspunkt i uni-cykling og i det forpligtende fællesskab, at styrke folkeoplysningen.
Medlemskab Stk.1. Som medlemmer optages enhver, som har lyst til at arbejde for foreningens formål. Stk.2. Man kan optages som aktivt eller passivt medlem. Kun aktive medlemmer modtager træning. Stk.3. Indmeldelse sker på foreningens indmeldelsesblanket ved henvendelse til foreningens formand eller kasserer. Medlemskabet er først gyldigt, når medlemmet har betalt kontingent. Ved indmeldelse skal oplyses navn, adresse, fødselsdag. Stk.4. Aktive medlemmer har, i en periode, mulighed for hjemlån af foreningens udlåns materiale, ifølge aftale med træner. Materialet afleveres i samme stand, som det blev udlånt. Stk. 5. Udmeldelse kan ske ved henvendelse til et bestyrelsesmedlem med virkning fra medlemsperiodens udløb. Stk. 6. Nye medlemmer betaler først efter en prøveperiode på 3 uger.
Kontingent Stk. 1. Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen fastsat kontingent. Kontingentet opkræves forud for hvert regnskabsår. Regnskabsåret følger kalenderåret. Stk. 2. Hvis kontingent ikke betales rettidigt, rykkes 1 gang for betaling og efter 2 måneders restance ekskluderes medlemmet skriftligt. Ny optagelse kan ske ved betaling af restance og medlemskontingent.
Udelukkelse og eksklusion Stk. 1. Træner er i samråd med bestyrelsen berettiget til at bortvise et medlem fra klubtræning, ingen er berettiget til, på egen hånd, at bortvise et medlem. Øvrige medlemmer uden for bestyrelsen kan indstille et andet medlem til bortvisning via henvendelse til bestyrelsen, som herefter træffer en beslutning. Stk. 2. En varig eksklusion af et medlem skal ske ved afstemning på et bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen er beslutningsdygtig jf. §8 Stk. 2. En varig eksklusion må kun vedtages såfremt der mindst 3 gange tidligere, klart og tydeligt, er henstillet til medlemmet om at opretholde den normalt gode ro og orden der er påkrævet. En sådan eksklusion, som må anses for at være sidste udvej, skal meddeles medlemmet skriftligt.
Ordinær generalforsamling Stk. 1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Stk. 2. Foreningen afholder ordinær generalforsamling en gang om året i februar eller marts måned og indkaldes med mindst tre ugers varsel med angivelse af dagsorden ved brev / email / direkte til medlemmerne. Stk. 3. Møde- og stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer over 15 år, der senest 1 måned forinden har betalt forfaldent kontingent. Derudover har én forælder pr. husstand stemmeret for medlemmer under 15 år. Stk. 4. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Stk. 5. Generalforsamlingen indkaldes med mindst 3 ugers varsel ved brev / email eller direkte til medlemmerne. Stk. 6. Dagsorden skal mindst indeholde følgende punkter: -Valg af ordstyrer og referent -Bestyrelsens beretning for det forløbne år. -Forelæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne år, til godkendelse. -Behandling af indkomne forslag -Næste års budget, til godkendelse. (Herunder fastsættelse af kontingenter) -Valg til bestyrelse
-Eventuelt
Stk. 8. Foreningens regnskab bliver udsendt sammen med invitationen Stk. 9. Forslag som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal skriftligt være formanden i hænde senest 1. februar før generalforsamlingen afholdes. Stk. 10. Forslag om vedtægtsændringer, der ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest 1. januar før generalforsamling afholdes. Stk. 11. Generalforsamlingen træffer sine beslutninger med simpelt flertal (en over halvdelen af de gyldigt afgivne stemmer) og ved håndsoprækning. Skriftlig afstemning anvendes dog, når det begæres af blot én mødedeltager. Ved personvalg, hvor der er foreslået flere end det antal, der skal vælges, foretages altid skriftlig afstemning. Ved personvalg anvendes simpelt flertal. Stk. 12. Der tages beslutningsreferat fra generalforsamlingen. Stk. 13. Alle medlemmer over 18 år er valgbare til bestyrelsen. Stk. 14. Bestyrelsen konstituerer sig straks efter generalforsamlingen med formand, næstformand, kasserer og sekretær.
Ekstraordinær generalforsamlingStk. 1. Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen, hvis et flertal af bestyrelsen ønsker dette, eller når mindst 1/3 af foreningens medlemmer skriftligt over for bestyrelsen fremsætter ønske herom med angivelse af dagsorden. Stk. 2. I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest 3 uger efter begæringens modtagelse. Ekstraordinær generalforsamling varsles 2 uger før afholdelse via brev / email, direkte til medlemmerne. Dagsorden kan afhentes, af alle medlemmer, mindst 1 uge før - til træning. Stk. 3. Kun punkter på dagsorden kan behandles. Stk. 4. Beslutningsproces er som på ordinær generalforsamling.
Bestyrelse Stk. 1. Bestyrelsen varetager den daglige drift af klubben og tilrettelægger selv den interne arbejdsfordeling. Stk. 2. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 af dens medlemmer er til stede. Stk. 3. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for foreningens aktiviteter og er ansvarlig over for generalforsamlingen. Stk. 4. Bestyrelsesmøder afholdes efter behov dog mindst 4 gange pr. år. Bestyrelsesmøder indkaldes af formanden med mindst en uges varsel med angivelse af dagsorden. Stk. 5. Bestyrelsesmøde skal afholdes såfremt mindst 2 bestyrelsesmedlemmer ytrer ønske herom. Fra alle møder tages der beslutningsreferater. Stk. 6. Ikke personfølsomme referater er tilgængelige for medlemmer på generalforsamlingen. Stk. 7. Bestyrelsen kan nedsætte nødvendige udvalg til varetagelse af løbende eller enkeltstående opgaver. Formanden eller et andet medlem fra bestyrelsen kan (uden stemmeret) tiltræde alle, i Frederiksberg uni-cykel klub’s nedsatte udvalg.
Tegningsregler og hæftelse Stk. 1. Over for de offentlige myndigheder repræsenteres foreningen af formanden eller næstformanden. Stk. 2. Tegningsret har formand og kasserer i forening. Stk. 3. Foreningen hæfter over for tredjemand kun med sine aktiver. Stk. 4. Bestyrelsen disponerer over foreningens midler. Stk. 5. Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler foreningen.
Regnskab og RevisionStk. 1. Foreningens reviderede regnskab forelægges hvert år til godkendelse ved den ordinære generalforsamling. Stk. 2. På den ordinære generalforsamling vælges for 2 år ad gangen en revisor og for 1 år ad gangen en revisorsuppleant. Stk. 3. Revisoren skal hvert år gennemgå det samlede regnskab, udføre afstemning og bilagskontrol, samt kontrollere kassebeholdningen, giro og bankbeholdning. Stk. 4. Uanmeldt revision og kasseeftersyn kan foretages.
VedtægtsændringStk. 1. Ændringer af vedtægterne kan kun ske på en generalforsamling, hvor ændringsforslaget fremgår af dagsordenen. Stk. 2. Til vedtagelse kræves, at mindst 2/3 af de i generalforsamlingen stemmeberettigede medlemmer, stemmer for forslaget. Disse skal udgøre mindst 20 % af alle stemmeberettigede medlemmer.
Foreningens opløsning Stk. 1. Hvis det på en generalforsamling viser sig umuligt at få valgt en bestyrelse, medfører dette en indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling inden 4 uger, hvor der gøres et nyt forsøg på at danne en bestyrelse. Hvis det atter viser sig umuligt at få valgt en fuldtallig bestyrelse, fortsætter foreningen med det antal bestyrelses medlemmer der måtte være valgt og godkendt på den ekstraordinære generalforsamling. Stk. 2. Foreningen opløses hvis der er mindre end 5 aktive og betalende medlemmer til klubben. Stk. 3. Opløsning af foreningen kan besluttes af 2 på hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær – med mindst 3 og højst 6 ugers mellemrum – med ¾ af de fremmødte stemmer. Stk. 4. I tilfælde af ophør anvendes rekvisitter eller midler efter sidste generalforsamlings afgørelse. De skal dog tildeles almennyttige formål på Frederiksberg. Stk. 5. Dog skal alt deponeres i mindst et år, for at tilgodese en genstart af foreningen.
Pædofiliforebyggelse Stk. 1. Bestyrelsen har ansvaret for at indhente pædofili attester af ledere/instruktører 1 gang årligt. Stk. 2. Bestyrelsen har ansvaret for etiske regler.
|